Afstandskontrol
Funktionen Afstandskontrol kan hjælpe med at gøre føreren opmærksom på, at tidsafstanden til et forankørende køretøj er for kort. Dog kræves det, at bilen er udstyret med et Head‐up display for at kunne vise afstandsadvarsel, som så vises med et symbol på forruden, så længe tidsafstanden til det forankørende køretøj er kortere end den forvalgte værdi.
BLIS
Funktionen BLIS har til formål at hjælpe føreren med at se køretøjer skråt bag ved og ved siden af bilen, som en støtte til føreren i tæt trafik på veje med flere vognbaner i samme retning.
City Safety™
City Safety kan advare føreren med lys-, lyd- og bremseimpulsadvarsler, for at hjælpe føreren med at opdage pludseligt opdukkende fodgængere, cyklister, større dyr og køretøjer - bilen forsøger så automatisk at bremse, hvis føreren ikke selv reagerer inden for rimelig tid.