Afstandskontrollen er aktiv ved hastigheder over 30 km/t (20 mph) og reagerer kun på forankørende køretøjer i samme kørselsretning. For modkørende, langsomtkørende eller stillestående køretøjer gives ingen afstandsinformation.
Et advarselslys ses på forruden og lyser konstant, hvis tidsafstanden til det forankørende køretøj er mindre end den forudindstillede værdi.
Note
Visuelle advarselssignaler på forruden kan være vanskelige at opdage i stærkt solskin, ved reflekser, ekstreme lyskontraster, brug af solbriller, eller hvis føreren ikke har blikket rettet lige frem.
Note
- Afstandskontrol findes kun i biler, der kan vise information på forruden med et såkaldt Head-up-display.
- Afstandskontrollen er deaktiveret, når den adaptive fartpilot er aktiveret.
Advarsel
Afstandskontrollen reagerer kun, hvis tidsafstanden til et forankørende køretøj er kortere end den forudindstillede værdi - din egen bils hastighed påvirkes ikke.
Note
Afhængig af markedet kan denne funktion være enten standard eller tilvalg.