Når RSI har registreret et trafikskilt med påbudt hastighed, viser førerdisplayet dette skilt som et symbol, i kombination med en RØD markering på hastighedsskalaen.
Sammen med symbolet for den gældende hastighedsgrænse kan et supplerende skilt2 også vises, f.eks. overhalingsforbud.
Hvis en forbudt indkørsel med dette skilt passeres på den relevante side, advares føreren på førerdisplayet med et blinkende symbol for dette skilt2.
Hvis bilen er udstyret med Sensus Navigation, bruges der også information fra kortet for at afgøre, om bilen kører i en forkert retning.
Føreren kan også få en akustisk advarsel ved kørsel mod indkørsel forbudt, hvis funktionen Lydadvarsel om trafikskilt er aktiveret. Se afsnittet "Aktivere/deaktivere lydadvarsel" i afsnittet "Aktivere/deaktivere trafikskilt-information".
Hastighedsbegrænsning eller motorvej ophører
Når RSI registrerer et "indirekte hastighedsskilt" med betydningen, at aktuel hastighedsbegrænsning ophører - fx ved ophør af motorvej - vises et symbol med modsvarende vejskilt på førerdisplayet.
Eksempel på indirekte hastighedsskilt2 er:
Alle begrænsninger ophører.
Motorvej ophører.
Førerdisplayets symbol slukkes efter 10-30 sekunder og forbliver med at være dette, indtil næste hastighedsrelaterede skilt passeres.
Ændret hastighedsbegrænsning
Ved passage af et direkte visende hastighedsskilt, når en hastighedsgrænse ændres, vises et symbol med modsvarende vejskilt på førerdisplayet.
Eksempel på et direkte visende hastighedsskilt2.
Førerdisplayets symbol slukkes efter ca. 5 minutter og forbliver med at være dette, indtil næste hastighedsrelaterede skilt passeres.
Ekstra skilte
Nogle gange er der skilte med forskellige hastighedsgrænser for den samme vej - et ekstra skilt angiver, under hvilke omstændigheder hastighederne gælder. Det kan f.eks. være vejafsnit, hvor der sker mange ulykker i regnvejr og/eller tåge.
Et ekstra skilt relateret til regn vises kun, hvis vinduesviskerne anvendes.
Hvis en anhænger er koblet til bilens elektriske system, og et hastighedsskilt med ekstra skilt "anhænger" passeres, vil denne hastighed blive vist på førerdisplayet.
Nogle hastigheder gælder først efter f.eks. en vis strækning eller på et bestemt tidspunkt af døgnet. Føreren gøres opmærksom på dette med et symbol for ekstra skilt under symbolet med hastighed. Førerdisplayets ekstra symboler viser så enten "DIST" eller "TIME".
Et symbol for ekstra skilt i form af en tom ramme under førerdisplayets hastighedssymbol2 betyder, at RSI har registreret et ekstra skilt med supplerende oplysninger om den aktuelle hastighedsgrænse.