Sådan deaktiveres Fartbegrænseren og sættes i standby:
Tryk på ratknap (2).
Førerdisplayets fartbegrænsermarkeringer og -symboler skifter farve fra HVID til GRÅ. Fartbegrænseren er dermed midlertidigt deaktiveret, og føreren kan overskride den indstillede maksimale hastighed.
Midlertidig deaktivering med speederen
Fartbegrænsningen kan også midlertidigt deaktiveres og overskrides med speederen, uden at fartbegrænseren først skal sættes i standby. F.eks. for at kunne accelerere bilen hurtigt ud af en situation.
Gør i så fald sådan:
Træd speederen helt ned og slip den for at afbryde accelerationen, når den ønskede hastighed er nået.
Fartbegrænseren er i denne stilling stadig aktiveret, og førerdisplayets symbol er derfor HVIDT.
Slip speederen helt, når den midlertidige acceleration er afsluttet.
Bilen bremses derefter automatisk ned under den sidst gemte maksimale hastighed.