En adaptiv fartpilot giver en mere afslappende køreoplevelse på lange ture på motorveje og lange lige landeveje i en jævn trafikstrøm.
Føreren vælger den ønskede hastighed og tidsafstand til det forankørende køretøj. Hvis kamera- og radarenheden registrerer et langsommere køretøj foran bilen, afpasses hastigheden automatisk via den valgte tidsafstand til køretøjet. Når vejen er fri, begynder bilen igen at køre med den valgte hastighed.
Advarsel
- Funktionen Adaptiv fartpilot er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere - men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse alle afsnit i Instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug (se listen over links sidst i denne artikel).
- Den adaptive fartpilot kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med de gældende færdselsregler og -bestemmelser.
Note
Den adaptive fartpilot regulerer hastigheden med gasgivning og opbremsninger. Det er normalt, at bremserne afgiver svage lyde, når de bruges til justering af hastigheden.
Den adaptive fartpilot har til opgave at regulere hastigheden blødt. I situationer der kræver hurtig opbremsning, skal føreren selv bremse. Dette gælder ved store hastighedsforskelle, eller hvis et forankørende køretøj bremser kraftigt. På grund af radarenhedens begrænsninger kan en opbremsning komme uventet eller helt udeblive.
Den adaptive fartpilot har til opgave at følge forankørende køretøjer i samme vejbane med en af føreren indstillet tidsafstand. Hvis radarenheden ikke kan se et forankørende køretøj, vil bilen i stedet holde fartpilotens indstillede og gemte hastighed. Dette sker, selvom det forankørende køretøjs hastighed stiger og overstiger den lagrede hastighed.
- Den adaptive fartpilot kan følge et andet køretøj ved hastigheder fra stillestående op til 200 km/t (125 mph).
- Den adaptive fartpilot kan følge et andet køretøj ved hastigheder fra 30 km/t (20 mph) op til 200 km/t (125 mph).
Advarsel
- Den adaptive fartpilot er ikke et kollisionsforebyggende system. Det er altid føreren, der har ansvaret og skal gribe ind, hvis systemet ikke opdager et forankørende køretøj.
- Den Adaptive fartpilot bremser ikke for mennesker, dyr eller små køretøjer, som f.eks. cykler eller motorcykler. Heller ikke for lave anhængere/trailere, modkørende, langsomme eller stationære køretøjer og genstande.
- Brug ikke den Adaptive fartpilot i vanskelige situationer, såsom bytrafik, vejkryds, isglatte veje, meget vand eller sjap på vejbanen, kraftig regn/snefald, dårlig sigtbarhed, snoede veje eller fra- og tilkørsler.
Vigtigt
Oversigt
Knapper
: Aktiverer den adaptive fartpilot fra standby og genoptager den gemte hastighed | |
: Øger gemt hastighed | |
: Fra standby - aktiverer den adaptive fartpilot og gemmer den aktuelle hastighed | |
: Fra aktiv tilstand - deaktiverer den adaptive fartpilot/skifter til standby | |
: Reducerer lagret hastighed | |
Øger tidsafstanden til forankørende køretøj | |
Mindsker tidsafstanden til forankørende køretøj | |
Indikation af målbil: ACC har registreret og følger en målbil med forudindstillet tidsafstand | |
Symbol for tidsafstand til forankørende køretøj |
Note
Førerdisplay
Forskellige kombinationer af symboler, alt efter trafiksituationen, kan ses i afsnittet "Symboler og meddelelser for den adaptive fartpilot".