City Safety kan undgå en kollision med et køretøj, en cyklist, en fodgænger eller et større dyr foran bilen ved at reducere bilens hastighed med den automatiske bremsefunktion.
Hvis hastighedsforskellen er større end angivet nedenfor, kan City Safetys automatiske bremsefunktion ikke forhindre en kollision, men derimod mindske konsekvensen af den.
Køretøj
For et forankørende køretøj kan City Safety reducere hastigheden med op til 60 km/t (37 mph).
Cyklist
For en cyklist kan City Safety reducere hastigheden med op til 50 km/t (30 mph).
Fodgænger
For en fodgænger kan City Safety reducere hastigheden med op til 45 km/t (28 mph).
Større dyr
Hvis der er risiko for en kollision med et stort dyr, kan City Safety reducere bilens hastighed med op til 15 km/t (9 mph).
Bremsefunktionen for større dyr er først og fremmest beregnet til at mindske kollisionskraften ved højere hastigheder og er mest effektiv ved hastigheder over 70 km/t (43 mph), men mindre effektiv ved lavere hastigheder.
Delfunktioner for City Safety
- Kollisionsadvarsel
- Bremseassistance
- Automatisk bremsning
I det følgende forklares, hvad der sker på de tre trin:
1 - Kollisionsadvarsel
Først advares føreren om en nært forestående kollision.
City Safety kan opdage fodgængere, cyklister og køretøjer, der er stillestående eller bevæger sig i samme retning som ens egen bil og befinder sig forude. City Safety kan også registrere fodgængere, cyklister og store dyr, der krydser vejen foran bilen.
Ved risiko for kollision med en fodgænger, større dyr, cyklist eller et køretøj samt køretøjer beskrevet i afsnittet City Safety i krydsende trafik", påkaldes førerens opmærksomhed med en lys-, lyd- og bremseimpuls-advarsel. Ved lavere hastigheder kraftig føreropbremsning eller aktivering af gaspedalen udebliver bremseimpuls-advarslen. Pulseringernes intensitet i bremsepedalen varierer alt efter bilens hastighed.
2 - Bremseassistance
Hvis kollisionsrisikoen er øget yderligere efter kollisionsadvarslen, aktiveres bremseassistancen.
Bremseassistancen styrker førerens opbremsning, hvis systemet bedømmer, at bremsningen ikke er tilstrækkelig til at undgå en kollision.
3 - Automatisk bremsning
I det sidste trin aktiveres den automatiske bremsefunktion.
Hvis føreren i denne situation endnu ikke har begyndt en undvigemanøvre, og der er overhængende kollisionsrisiko, træder den automatiske bremsefunktion til - det sker, uanset om føreren bremser eller ej. Bremsning sker så med fuld bremsekraft for at reducere kollisionshastigheden eller med begrænset bremsekraft, hvis det er tilstrækkeligt til at undgå en kollision.
I forbindelse med, at den automatiske bremsefunktion træder til, kan selestrammerne aktiveres, se afsnittet "Selestrammere" for mere information.
Automatisk bremsning kan for visse situationer påbegynde bremseindgreb med en lettere bremsning for derefter at gå over til fuld bremsevirkning.
Når City Safety har forhindret en kollision med et stationært objekt, bilen bliver stående og afventer aktiv handling fra føreren. Hvis bilen bremser op for et langsommere forankørende køretøj, sænkes farten til den samme hastighed, som det forankørende køretøj holder.
Note
Et igangværende bremseindgreb kan altid afbrydes, ved at føreren trykker hårdt på speederen.
Note
Når City Safety aktiveres og bremser, viser førerdisplayet en tekstmeddelelse om, at funktionen er/har været aktiveret.