Lydstyrken reguleres normalt med lydstyrkeknapperne under midterdisplayet eller knapperne til højre på rattet. Dette gælder f.eks. under afspilning af musik eller radio, igangværende telefonsamtaler og aktive trafikmeddelelser.
Optimal lydgengivelse
Lydsystemet er forkalibreret til optimal lydgengivelse ved hjælp af digital signalbehandling. Denne kalibrering tager hensyn til højttalere, forstærker, kabinens akustik, lytterens placering mm. for hver kombination af bilmodel og lydsystem. Der er også en dynamisk kalibrering, der tager hensyn til lydstyrkekontrollens indstilling og bilens hastighed.
Lydindstillinger efter behov
På topvisningen under kan følgende indstillinger vælges:
- Tone – Personlig indstilling af f.eks. bas, diskant og equalizer.
- Balance – Balance mellem højre/venstre højttalere henholdsvis balance mellem forreste og bageste højttalere.
- Lydstyrker for systemlyde - Regulering af lydstyrke i bilens forskellige systemer, f.eks. Stemmestyring, Parkeringsassistent og Telefonringetone.
Lydoplevelse*
Lydoplevelse åbnes fra midterdisplayets app-visning og giver adgang til yderligere lydindstillinger. Følgende indstillinger er mulige:
- Studie - lyden kan optimeres for Fører, Alle og Bag.
- Individuel scene - surroundlyd med indstilling for intensitet og omslutning.
- Koncertsal - gengiver lyden med rumakustikken fra Göteborgs koncerthus.
Aktiv støjreduktion*
Visse biler er udstyret med en funktion til aktiv støjreduktion, der dæmper motorstøj i kabinen ved hjælp af lydsystemet. Mikrofoner i bilens tag opfatter forstyrrende lyd, og lydsystemet sender antistøj for at dæmpe støjen.