Bilen har en grænseflade for elektrisk tilslutning af alkolåse af forskellige fabrikater og modeller anbefalet af Volvo. Grænsefladen letter tilslutningen af alkolås og giver mulighed for integreret funktion, med alkolås-relaterede meddelelser på bilens hoveddisplay. Oplysninger om en bestemt alkolås kan findes i den relevante alkolås-producents instruktionsbog.
Advarsel
Alkolåsen er et hjælpemiddel og fritager ikke føreren for ansvar. Det er altid førerens ansvar at være ædru og at føre bilen på en sikker måde.