Påfylde brændstof ved tankstation
Brændstofpåfyldning foretages på følgende måde.
Sluk bilen, og luk tankdækselklappen op.
Vælg brændstof godkendt til brug for bilen i henhold til identifikatorerne1 på indersiden af tankdækselklappen. Se information om godkendte brændstoffer og identifikatoren i afsnittet "Benzin" henholdsvis "Diesel".
Sæt pumpens mundstykke i åbningen til brændstofpåfyldning. Påfyldningsrøret har to dæksler, der kan åbnes, og pumpemundstykket skal føres forbi begge dæksler, inden brændstofpåfyldningen påbegyndes.
Overfyld ikke tanken. Afbryd, når pumpens dyse slår fra første gang.
Tanken er fyldt.
Note
En overfyldt tank kan løbe over i varmt vejr.
Påfylde brændstof fra reservedunk
Ved påfyldning med reservedunk anvendes tragten, som ligger i skumblokken under gulvlemmen i bagagerummet.
Åbn tankdækselklappen.
Sæt tragten ind i åbningen til brændstofpåfyldning. Påfyldningsrøret har to dæksler, der kan åbnes, og tragtens rør skal føres forbi begge dæksler, inden påfyldningen kan begynde.
Gælder for biler med brændstofvarmer*
Brug aldrig brændstofvarmeren, når bilen befinder sig på en tankstation.