Symbol | Betydning |
---|---|
Information - læs displayteksten Informationssymbolet tændes i kombination med tekst på førerdisplayet, når der forekommer en afvigelse i ét af bilens systemer. Informationssymbolet kan også tændes i kombination med andre symboler. | |
Fejl i bremsesystemet Symbolet lyser ved fejl med parkeringsbremsen. | |
Fejl i ABS-systemet Hvis symbolet tændes, fungerer systemet ikke. Det normale bremsesystem fungerer fortsat, men uden ABS. | |
Automatisk bremsning slået til Symbolet lyser, når funktionen er aktiveret, og driftsbremsen eller parkingsbremsen er aktiveret. Bremsen holder bilen stille, når den er standset. | |
Dæktrykssystem Symbolet lyser, når dæktrykket er for lavt. Ved fejl i dæktrykssystemet vil symbolet først blinke i ca. ét minut, og derefter lyse konstant. Det kan skyldes, at systemet ikke kan opdage eller advare om lavt dæktryk som tilsigtet. | |
Udstødningsrensningssystem Hvis symbolet tændes efter motorstart, kan det skyldes fejl i bilens udstødningsrensningssystem. Kør til et værksted for kontrol. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes. | |
Venstre og højre blinklys Symbolerne blinker, når blinklysene anvendes. | |
Positionslys Symbolet lyser, når positionslyset er tændt. | |
Fejl i lygtesystemet Symbolet lyser, hvis der er opstået en fejl i ABL-funktionen (Active Bending Lights), eller der er opstået en anden fejl i lygtesystemet. | |
Automatisk fjernlys til Symbolet lyser blåt, når automatisk fjernlys er slået til. | |
Automatisk fjernlys fra Symbolet lyser hvidt, når automatisk fjernlys er slået fra. | |
Fjernlys tændt Symbolet lyser, når fjernlyset er tændt, samt ved brug af overhalingslys. | |
Automatisk fjernlys til Symbolet lyser blåt, når automatisk fjernlys er slået til. Positionslyset er tændt. | |
Automatisk fjernlys fra Symbolet lyser hvidt, når automatisk fjernlys er slået fra. Positionslyset er tændt. | |
Fjernlys tændt Symbolet lyser, når fjernlyset og positionslyset er tændt. | |
Tågeforlygter til Symbolet lyser, når tågeforlyset er tændt. | |
Tågebaglys tændt Symbolet lyser, når tågebaglyset er tændt. | |
Regnsensor til Symbolet lyser, når regnsensoren er tændt. | |
Forkonditionering til Symbolet lyser, når motor- og kabinevarmer/airconditionanlæg forkonditionerer bilen. | |
Stabilitetssystem Et blinkende symbol angiver, at stabilitetssystemet er i funktion. Hvis symbolet lyser konstant, er der opstået en fejl i systemet. | |
Stabilitetssystem, sport-position Symbolet lyser, når sport-positionen er aktiveret. Sport-positionen giver mulighed for en mere aktiv køreoplevelse. Systemet registrerer, om brug af speeder, ratbevægelser og kørsel i sving er mere aktiv end ved normal kørsel, og giver mulighed for kontrolleret udskridning med bagenden op til et vist niveau, før det griber ind og stabiliserer bilen. | |
Vognbaneassistance Hvidt symbol: Vognbaneassistance slået til og vejstriber er detekteret. Gråt symbol: Vognbaneassistance slået til og vejstriber er ikke detekteret. Gult symbol: Vognbaneassistance advarer/griber ind. | |
Vognbaneassistance og regnsensor Hvidt symbol: Vognbaneassistance slået til og vejstriber er detekteret. Regnsensoren er slået til. Gråt symbol: Vognbaneassistance slået til og vejstriber er ikke detekteret. Regnsensoren er slået til. | |
AdBlue-system1 Symbolet lyser i tilfælde af lav AdBlue-stand eller fejl i AdBlue-systemet. |
Kontrolsymboler på førerdisplayet
Kontrolsymbolerne advarer føreren om, at en funktion er aktiveret, at et system er i gang, eller at der er opstået en fejl eller mangel.