Din bil har en triptæller og en kilometertæller. Triptælleren kan vise oplysninger om bilens kørte distance og tid samt dit gennemsnitlige brændstofforbrug og kørehastighed.
Triptælleren er opdelt i to separate afsnit:
- Manuel triptæller
- Automatisk triptæller
Den manuelle triptæller kan nulstilles manuelt, mens den automatiske triptæller nulstilles efter fire timer, hvis bilen ikke har kørt.
Kilometertælleren viser bilens samlede kørte distance og kan ikke nulstilles.
Adgang til triptælleren
Du kan åbne triptælleren ved at trykke på bekræftelsesknappen på betjeningspanelet på rattets højre side. Kilometertælleren vises nederst i visningen af triptælleren.
Hvis du vil justere triptællerens indstillinger, kan du gøre det via Controls i midterdisplayet.