Parkeringsbremsen låser bilens baghjul. Når bilen holder parkeret, overvåger den fastholdelsen og strammer automatisk, hvis det er nødvendigt.
Ved at trække i parkeringsbremsekontakten i tunnelkonsollen, når du holder stille, aktiverer du parkeringsbremsen. Din bil kan aktivere parkeringsbremsen automatisk i forskellige situationer.
Vigtigt
Parkeringsgear
Parkeringsgearet og parkeringsbremsen er ikke det samme. Selv om parkeringsgearet er i stand til at holde bilen stille til en vis grad, er det ikke tilstrækkeligt i alle situationer. Sørg for at aktivere parkeringsbremsen efter parkeringen, da den anvendte bremsekraft er meget større. Dette er især vigtigt, når du parkerer på en skråning.
Førerdisplayet angiver, at bilen er i Park, og at parkeringsbremsen er aktiveret.
Advarsel
Undgå at parkere på en hældning i vintervejr. Dækkene kan miste vejgreb, selv hvis parkeringsbremsen er aktiveret. Du har altid ansvaret for, at bilen er parkeret sikkert. Kontrollér status for parkeringsbremsen ved hjælp af advarselssymbolet for parkeringsbremsen.