Hvis signalet fra den knapløse nøgle bliver upålideligt, kan det skyldes et lavt batteri. Du kan selv skifte batteriet. Nøglen bruger et fladt CR2450-knapcellebatteri.
Advarsel
Kontroller, at batteriet er monteret korrekt med korrekt polaritet. Hvis den knapløse nøgle ikke bruges i længere tid, skal du tage batteriet ud for at undgå batterilækage og -beskadigelse. Beskadigede eller utætte batterier kan medføre ætsningsskader ved kontakt med huden. Brug derfor beskyttelseshandsker, når du håndterer beskadigede batterier.
- Batterier skal holdes uden for børns rækkevidde.
- Batterier må ikke ligge og flyde, da børn eller køledyr kan sluge dem.
- Batterier må ikke: adskilles, kortsluttes eller kastes ind i åben ild.
- Forsøg ikke at oplade ikke-genopladelige batterier. De kan eksplodere.
- Kontroller regelmæssigt batteridrevne produkter for tegn på beskadigelse.
Den knapløse nøgle må ikke anvendes, hvis noget angiver, at den eller dens batteri er beskadiget eller er blevet utæt. Defekte produkter skal holdes uden for børns rækkevidde.
Vigtigt
Hvis nøglens signal stadig er upålideligt, kan det skyldes signalforstyrrelse uden for bilen. Hvis nøglen slet ikke virker, skal du gentage trinene og sikre, at batteriet er fuldt opladet. Hvis du tror, du har brug for en ny knapløs nøgle, skal du kontakte Volvo Support.
Berørte modeller
EX30, modelår 2024 og senere