Fejlsøgning af Sensus-infotainmentsystemet

Hvis du oplever problemer med Sensus-infotainmentsystemet, er der nogle nemme løsninger, som måske kan spare dig en tur på et Volvo-værksted.

Følgende anvisninger kan være nyttige ved problemer såsom:

Lydnotifikationer forbliver aktive

  • Lydadvarslerne som f.eks. advarsler for parkeringssensorer sikkerhedsseler fortsætter, selv efter at de skulle være stoppet.

Midterdisplayets skærm er frosset eller genstarter

  • Midterdisplayet fryser, hvilket påvirker lyden fra radioen, højttalerne, blinklysene og parkeringssensorerne.

Ingen lyd

  • Der kommer ingen lyd fra radioen, blinklysene, navigations- eller parkeringsassistenten.

Løsning

Stands bilen.
Lås bilen.

Lad bilen skifte til dvaletilstand (den skifter til dvaletilstand efter 30 minutter).

Midterdisplayet bør begynde at fungerer korrekt igen.

En sjælden gang forbliver midterdisplayet aktivt, når bilen er låst, men det slukker efter cirka 30 minutter.

Justering af lydstyrke

Lydstyrkeknappen ændrer ikke lydstyrken, selvom rullepanelet vises på midterdisplayet og lader til at reagere.

Løsning

Skift midlertidigt til en anden mediekilde, og skift derefter tilbage. Lydstyrkeknappen bør fungere igen.

Stemmestyring

Stemmestyring fungerer, hvis der ikke er parret nogen telefon med bilen, men holder op med at fungere, når du parrer din telefon.

Løsning

Hvis din telefon indeholder kontakter med emojis eller specialtegn i navnet, er det vanskeligt for bilen at lave en fonetisk oversættelse af navnene.Fjern emojis eller specialtegn fra dine kontakter.

Nulstilling til fabriksindstillinger

Hvis du fortsat oplever problemer med Sensus-infotainmentsystemet, er det muligt at nulstille midterdisplayet til fabriksindstillingerne. Det betyder dog, at alle indstillinger i bilen skal indstilles igen, inklusive at alle telefoner skal forbindes igen. Se brugerhåndbogen for den komplette fremgangsmåde for nulstilling.

 Note

Du kan også kontakte dit Volvo-værksted for at drøfte en mulig softwareopdatering for din bil.

Berørte modeller

S60, S60 Twin Engine/Recharge, modelår 2019-2022

S90, modelår 2017-2021

S90 Twin Engine/Recharge, modelår 2018-2021

V60, V60 Cross Country, V60 Twin Engine/Recharge, modelår 2019-2022

V90 Twin Engine/Recharge, modelår 2018-2021

V90, V90 Cross Country, modelår 2017-2021

XC40, modelår 2018-2024

XC40 Twin Engine/Recharge (plug-in hybrid), modelår 2019-2024

XC60, XC60 Twin Engine/Recharge, modelår 2018-2021

XC90, XC90 Twin Engine/Recharge, modelår 2016-2022